Driftschef til DAB-Lejerbo Region Nordsjælland

Bliv en af nøglepersonerne i en organisation i udvikling – og vær med til at skabe trygge hjem for tusindvis af beboere.

Hos DAB-Lejerbo Region Nordsjælland tilbyder vi dig en hverdag, hvor du:

  • Får ansvar for en drift, der fungerer – men stadig har plads til udvikling
  • Arbejder tæt sammen med beboerdemokrater og kolleger, der brænder for kvalitet og fællesskab
  • Får attraktive vilkår med pension, sundhedsforsikring, fleksibilitet og personalegoder
  • Bliver en del af en organisation, der kombinerer høj faglighed og stærke sociale værdier
  • Får mulighed for faglig og personlig udvikling i en rolle med stor bredde

Lyder det som en arbejdsplads, du vil trives i? Så læs videre.

Om stillingen
Regionen består af 8 boligorganisationer med ca. 3483 boliger fordelt på 63 afdelinger. Du får base på regionskontoret i Hillerød, hvor 8 medarbejdere arbejder tæt sammen i en flad og samarbejdsorienteret struktur.

Som driftschef får du det overordnede ansvar for drift og vedligehold i vores boligafdelinger I 11 kommuner i Nordsjælland. Du bliver ansvarlig for vedligeholdelse, drift og renovering og arbejder tæt sammen med en anden driftschef, forvaltningskonsulenten samt forretningsføreren.

Du er både fagligt og menneskeligt velfunderet, og du har blik for kvalitet i driften, arbejdsmiljø, god dialog med beboere og samarbejde med afdelingsbestyrelser.

Dine arbejdsopgaver

  • Drift og vedligehold af bygninger og tekniske anlæg
  • Udarbejdelse af vedligeholdelsesplaner og afdelingstjek
  • Håndtering af råderet og individuelle forbedringer
  • Udarbejdelse og implementering af effektiviserings- og handlingsplaner
  • Budget- og fakturahåndtering i driften
  • Udbud og indhentning af tilbud på fx serviceaftaler
  • Møder med beboerdemokratiet – herunder afdelings-, regnskabs- og budgetmøder
  • Behandling af driftsklager
  • Deltage ved projekter og helhedsplaner
  • Deltage i 1 og 5 års eftersyn
  • Håndtering af skimmelsager
  • Kommunale ansøgninger
  • Ændringer i BBR

Hvad forventer vi af dig?

  • Relevant byggeteknisk uddannelse og erfaring
  • Talforståelse og erfaring med budgetter
  • Dokumenteret erfaring med bygningsdrift
  • Praktisk og systematisk tilgang til opgaver
  • Høj faglighed, struktur og selvstændighed
  • Evne til at samarbejde og kommunikere klart – både skriftligt og mundtligt
  • Kørekort og bil til rådighed.

Din personlighed
Vi ser gerne, at du:

  • Er tillidsvækkende, robust og imødekommende
  • Har blik for forskellighed og trives i dialogen med både beboere og kolleger
  • Er empatisk, fleksibel og god til at skabe motivation
  • Er social, engageret og bidrager til en positiv arbejdskultur.

DAB-Lejerbo er med 95.000 lejemål i 75 kommuner og mere end 100 boligorganisationer i administration den største aktør i den almene sektor. 

Vi er over 400 administrative medarbejdere og 1.200 driftsansatte og har – i en overgangsperiode – hovedkontorer både i Valby og på Frederiksberg.

For os handler boligadministration om mere end bygninger – det handler om menneskers hjem og om at styrke beboerdemokratiet.

???_10157???

Ansøg

Ansøg på hjemmeside
Datoer
Oprettet: 25. juni 2025
Ansøgningsfrist: 1. august 2025
Forventet start: 1. oktober 2025
Arbejdsgiver
DAB-Lejerbo
Huginsvej 1
3400 Hillerød
Hillerød Kommune, Danmark