
Export Manager – EMEA til global FMCG-virksomhed
Foodjob Nordic søger på vegne af Jacobsen Bakery en erfaren Export Manager – EMEA til en international salgsrolle i en velkonsolideret fødevarevirksomhed med stærke positioner på en lang række eksportmarkeder
Foodjob Nordic søger på vegne af Jacobsen Bakery en erfaren Export Manager – EMEA til en international salgsrolle i en velkonsolideret fødevarevirksomhed med stærke positioner på en lang række eksportmarkeder. Virksomheden er blandt verdens førende producenter af premium butter cookies i ikoniske dåser og eksporterer ca. 95 % af produktionen til kunder over hele verden. Stillingen får en central rolle i arbejdet med at udvikle salget på eksisterende markeder og samtidig identificere nye forretningsmuligheder gennem distributører, agenter og internationale detailkunder.
Jacobsen Bakery har hovedsæde og produktion i Hedensted og er en del af GIVESCO Group, som også ejer virksomheder som Carletti, Dan Cake og OK Snacks. Se mere her: Jacobsens Bakery
Rollen
Som Export Manager får du ansvaret for udviklingen af salget på en række markeder i EMEA-regionen. Du overtager en etableret kundeportefølje og arbejder samtidig med at identificere og udvikle nye kunder og distributionsmuligheder. Salget sker primært gennem distributører og internationale detailkæder, og rollen indebærer både strategisk markedsudvikling og tæt dialog med kunderne. Som Export Manager refererer du til CCO, og bliver en del af virksomhedens eksportorganisation og arbejder tæt sammen med kolleger inden for salg, marketing og supply chain. Der må forventes 30–50 rejsedage årligt.
Ansvarsområder
- Udvikling og styrkelse af salget på udvalgte EMEA-markeder
- Opbygning og udvikling af relationer til distributører og detailkunder
- Udarbejdelse af markeds- og salgsplaner samt opfølgning på budgetter og forecast
- Deltagelse i kundemøder, markedsbesøg og internationale messer
- Samarbejde med interne funktioner om produktudvikling, private label-projekter og markedsaktiviteter
- Fokus vil være på markeder i GAS-regionen (Tyskland, Østrig og Schweiz) samt CIS og Balkan
Din baggrund
Vi forestiller os, at du har erfaring fra internationalt salg i fødevare- eller FMCG-branchen og er vant til at arbejde med eksport gennem distributører og detailhandel. Du har sandsynligvis opbygget erfaring med at udvikle eksportmarkeder og har en god forståelse for detailhandelens dynamikker og samarbejdet med internationale kunder.
Derudover forventes det, at du:
- har erfaring med internationalt B2B-salg i FMCG-sektoren
- arbejder struktureret med budgetter, forecast og salgsopfølgning
- taler og skriver tysk og engelsk på højt niveau
- har gode IT-kompetencer og erfaring med ERP-systemer
Personlige kompetencer
Du er en kommercielt orienteret profil med stærke relationelle kompetencer og et naturligt drive for at udvikle forretning.Du arbejder struktureret og selvstændigt, men trives samtidig i samarbejdet med både kunder og interne kolleger. Samtidig har du en god forståelse for internationale markeder og kan navigere sikkert i samarbejdet med forskellige kulturer og forretningsmiljøer.
Om Foodjob Nordic
Foodjob Nordic er en rekrutteringsvirksomhed specialiseret i fødevaresektoren med kontorer i Agro Food Park i Aarhus og i centrum af Roskilde. Vores konsulentteam har stor brancheerfaring i at arbejde med de bedste kandidater og matche dem med førende fødevareproducenter, ingrediensvirksomheder og salgsvirksomheder i Danmark og i resten af Skandinavien.
Vi sigter altid på at give kandidater og virksomheder et optimalt rekrutteringsforløb med høje krav til vores viden, kvalitet, træfsikkerhed og professionalisme. Vi rekrutterer primært gennem CV databaser, annoncering her på hjemmesiden, samt et godt international netværk i fødevarebranchen. Vi er partnere i den eneste, internationale rekrutteringsalliance med speciale i fødevarer på tværs af Europa, IFR-A, som giver os et stort internationalt overblik med lokal indsigt i den europæiske fødevarebranche.
Find din næste karrierestilling eller virksomhedens nøglemedarbejdere med Foodjob Nordic!
Ansøg
Ansøgning
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt til Foodjob Nordic. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Director & Founder Mads Clemmensen på tlf. +45 2912 6119.
Vi behandler ansøgninger løbende og med fuld diskretion.
Datoer
Oprettet: 18. marts 2026Ansøgningsfrist: ???_10158???
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
Foodjob NordicMidtjylland, Danmark