Logistik- og ordremodtager til Ramudden Danmark A/S i Rødovre

Trives du i en travl hverdag, hvor struktur og overblik er afgørende? Så er du måske vores nye Logistik- og ordremodtager hos Ramudden Danmark A/S

Vi søger en engageret medarbejder til vores afdeling i Rødovre, som vil spille en central rolle i planlægningen og koordineringen af vores opgaver inden for midlertidige trafikafspærringer. Du bliver en vigtig del af vores daglige drift og er med til at levere professionelle løsninger til vores kunder og planlægge hverdagen for vores dygtige montører

Om jobbet:
Som Logistik- og ordremodtager bliver du en central del af vores daglige drift. Du får ansvaret for at planlægge kørsel, disponere opgaver og sikre, at vores montører er på rette sted, på rette tidspunkt. Herudover vil du være med til at udføre afspærringssager for vores mange kunder

Du vil få en hverdag med mange bolde i luften, hvor det handler om at skabe overblik, prioritere opgaver og sikre, at vores kunder får leveret den aftalte løsning – til tiden og i høj kvalitet.

Dine primære opgaver

  • Kundeforespørgsler, ordremodtagelse via telefon og mail samt behandling af ordrer
  • Søge tilladelser hos og kommunikation med vejmyndigheder, politi m.m.
  • Planlægning og koordinering af montørernes daglige opgaver
  • Kørselsplanlægning og optimering af ruter
  • Løbende tilpasning af dagens plan ved ændringer og akutte opgaver
  • Tæt dialog med montører, kunder og samarbejdspartnere

Om dig:
Vi forestiller os, at du:

  • Arbejder struktureret og bevarer overblikket i en travl hverdag
  • Trives med kundekontakt og har en servicemindet tilgang
  • Du er vant til at håndtere sager og har et naturligt salgsgen.
  • Tager ansvar og arbejder selvstændigt, samtidig med at du er en god teamplayer
  • Har erfaring fra transport-, entreprenør- eller byggebranchen – en fordel men ikke et krav
  • Har gode IT-kompetencer og en grundlæggende forståelse for planlægning og prissætning
  • Kan kommunikerer på dansk og engelsk

Som person er du løsningsorienteret, fleksibel og bidrager positivt til samarbejdet i teamet.

Vi tilbyder:

  • Et spændende og alsidigt job, hvor frihed under ansvar er gældende i alle facetter – i en virksomhed under konstant udvikling
  • Et stærkt kollegialt fællesskab med en uformel og positiv omgangstone
  • En arbejdsplads med højt til loftet, hvor den gode stemning, medarbejderudvikling og trivsel er i højsædet
  • Løn efter kvalifikationer samt pensionsordning og sundhedsforsikring

Stillingen er på fuld tid (37 timer) og er placeret i Rødovre. Den daglige arbejdstid er placeret i tidsrummet 07:00 – 16:00 mandag til torsdag og 07:00 – 15:00 fredag.

Om Ramudden
Ramudden er en totalleverandør og rådgiver inden for arbejdspladssikkerhed i trafikerede områder. Vi skaber sikre arbejdspladser ved vejarbejde, konstruktioner, anlæg, jernbaner og andre infrastrukturprojekter. Det, der driver os, er omsorgen for dem, der arbejder på stedet, og for alle de mennesker, der passerer forbi.

Ramudden Danmark er en del af Ramudden Global - en solid svensk koncern, der arbejder i 13 lande og beskæftiger mere end 5.000 medarbejdere. Vi er verdens største på vores område.

Vores fællesskab og vores arbejdsmetoder gennemsyres af det, vi kalder Ramudden-ånden. For os betyder det, at vi altid udviser omtanke for kunden, sætter medarbejdernes sundhed og sikkerhed forrest og skal være bedst til det, vi gør. For kunden betyder det, at de får en partner inden for vej- og arbejdspladssikkerhed, som altid går ekstra langt.

???_10157???

Ansøg

Ansøg på hjemmeside
Datoer
Oprettet: 24. marts 2026
Ansøgningsfrist: 24. juni 2026
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
Ramudden Danmark A/S
Bjerringbrovej 64
2610 Rødovre
Rødovre Kommune, Danmark